fbpx

Værd at vide

 

Når du køber et marsvin hos Frodana, så får du også følgende med dig hjem;

– Startfoder
– Pasningvejledning
– Udførlig grønt og frugtliste
– Oversigt over foder/hø leverandør
– Stamtavle efter eget ønske

Læs også;

Salgsbetingelser
Inden du køber

Marsvin og C - vitamin

Dagligt C – vitamin behov

Marsvin har en “defekt”, der gør dem ude af stand til selv at producere C-vitamin. De har derfor brug for et daglig C-vitaminindtag gennem kosten for at imødekomme behovet. Marsvin har brug ca. 1 mg C-vitamin / 100 g kropsvægt pr dag og mindst dobbelt så meget til drægtige og diende marsvin. Behovet er ikke så stort igen som man skulle tro.

Dyrehandlere vil rigtig gerne sælge alt mulige forskellige præparater med C – vitamin, herunder dråber, tabletter og pulver – men det er slet ikke nødvendigt hvis de får en god foder med C – vitamin – både tørfoder og grønsager.

Kan marsvin få for meget C – vitamin

Under normale omstændigheder tisser marsvin evt overskydende C – vitamin ud og det er helt naturligt og harmløst.  Hvis du derimod giver kosttilskud, som er koncentreret C-vitamin, og dosen bliver op til ti gange for stor og derefter kommer ned til en mere normal dosis igen, forsvinder den normale mekanisme hos marsvinet, der tisser overskyende C – vitamin ud. Vender marsvinet ikke tilbage til normale mængder af C-vitamin, kan det få problemer med at optage nok C-vitamin og pseudoskørbug kan opstå. Det er en tilstand med nøjagtigt de samme symptomer som almindelig skørbug eller vitamin C mangel. Derfor må du ikke give marsvin C-vitamin i en anden form end gennem god tørkost og friske grøntsager, medmindre dyrlægen i andre tilfælde skal angive andet. Grønkål, broccoli og rød peberfrugt er rig på C – vitamin og blot et mindre stykke er mere end rigeligt.

Skørbug og vitamin C mangel

Symptomerne hos marsvin med C – vitamin mangel kan være lammelse i bagkroppen eller skørbug ( opfører sig som en slatten klud ) Yderligere symptomer er : dårlig appetit, sløvhed, smerte i løft og håndtering, hævede og ømme led / ribben, hvilket skaber tilbageholdenhed med at bevæge sig. Andre symptomer kan omfatte nedsat knogle- og tand udvikling ( ingen vækst), akut blødning i for eksempel tandkød, diarré og vægttab.

Det er vigtigt, at en dyrlæge kontaktes akut, så snart du har mistanke om skørbug eller vitamin C-mangel. Behandling med vitamintilskud (enten i mad, vand eller via injektion) er et must for at symptomerne skal falde, og marsvinet får mulighed for at klare sig. Sandsynligheden for, at marsvinet kommer ovenpå igen, er større jo hurtigere der er igangsat behandling hos dyrlægen.

Rigtigt C-vitaminindtag

Marsvin skal dagligt modtage friske grøntsager indeholdende C-vitamin for at imødekomme behovet for C-vitamin. For at illustrere, hvor lidt grønsager der er nødvendig for at dække vitamin C-behovet, skal en marsvin på ca. et kilo feks dagligt spise: 28g hvidkål, 14g blomkål, 12g broccoli, 8g grønkål, 9g grøn peber, 5g rød peber, 5g persille, 28g gulerod. Der er altså ikke tale om store mængder! Husk, at selv C – vitamin indholdet igrøntsagerne kan variere afhængigt af sæsonen og hvordan de dyrkes. Stol ikke på indholdet af C-vitamin i tørkosten! Efter produktion, når C-vitamin kommer i kontakt med lys og ilt, nedbrydes den.

I tilfælde af sygdom er immunsystemet reduceret, og marsvinet har derefter brug for ekstra vitamin C. Giv flere grøntsager, der indeholder C-vitamin og ikke vitamin C-tilskud i vandet / fødevaren. Hvis derimod ikke marsvinet spiser, er det stadig vigtigt med C-vitamin, og så er det på plads med kosttilskud, for eksempel ascorbinsyre opløst i vand (eller hvad du understøtter fødevarer).

Igen: Hvis du mistanke om mangel på vitamin C eller en anden sygdom, skal du kontakte din dyrlæge og følge instruktionerne.

 

Kilde: Norsk marsvinforening

Det rigtige foder

Marsvin spiser ’grovfoder’ ligesom kanin og chinchilla. Det betyder, at de kan og skal fordøje cellulose ved hjælp af bakterier i blindtarmen. I naturen spiser de mest græs, men også mindre planter og blade fra buske. Mave-tarm-systemet er beregnet til at fordøje store mængder fiberrig og energifattig føde.

Hvis man giver dem en alt for energirig og fiberfattig kost, opstår der alvorlige sygdomme som trommesyge, fedtophobning i leveren og ophørt tarmfunktion. Marsvins tænder vokser hele livet, og hvis de får en kost, der er alt for let at tygge, bliver tænderne ikke slidt ordentligt. Også immunforsvaret bliver påvirket negativt af forkert kost, og det medfører øget risiko for infektioner.

C-vitamin
Det, der adskiller marsvin fra de øvrige gnavere og kaniner, er, at de ikke kan producere C-vitamin. De skal derfor have C-vitamin gennem kosten. Marsvin i voksealderen eller drægtige marsvin har brug for 30 mg per dag, og et voksent dyr skal have 10 mg per dag. Det er selvfølgelig mest naturligt, hvis marsvinet får vitaminet gennem de grøntsager, det spiser, men det kan være svært at vide, om dyret får en tilstrækkelig mængde. Derfor anbefaler jeg at det rigtige tørfoder hvori der er C-vitamin i foderpillerne. Der er flere typer som jeg råder til:
– Cavia Complete
– Berkel
– Mifuma


Det vigtigste foder for marsvin er hø. Mindst 80% af marsvinets samlede kost skal bestå af hø, og de skal altid have adgang til friskt hø af høj kvalitet. Som supplement kan man give blandet bladgrønt og fiberrige marsvinepiller. Fiberindholdet bør være mindst 18% og helst 20-25% i foderpillerne. Man bør helt undgå gnaverblandinger bestående af frø, majs, kornflager, tørret frugt og andre usunde ting!

Hvis man vil skifte til et nyt foder, skal det gøres gradvist.

Variere bladgrøntsagerne
Det bedste er at variere bladgrøntsagerne så meget som muligt. Forsøg at give mindst 3 forskellige slags hver dag. Det kan være lidt sværere at få fat i bladgrønt om vinteren, men om sommeren kan man plukke det meste udenfor.

Nogle eksempler på gode bladgrøntsager er græs, mælkebøtter og andet ukrudt, blade fra frugttræer (undtagen fra kirsebær- og blommetræer, der er giftige for marsvin), hindbærbuske og andre almindelige træer (undgå hyld, der også er giftigt for marsvin), salater af den mørke, lidt grovere slags, toppe fra forskellige rodfrugter, friske krydderurter, persille, hibiscusblade, broccoli med blade, kål af forskellig art samt spinat og sølvbede.

Spinat, sølvbede, kål, rosenkål og broccoli bør man ikke give alt for meget af, fordi det kan give fordøjelsesproblemer, men sammen med andre ting og i små mængder er det fint.

Se også Grønt og frugtliste

Undgå søde sager
Knækbrød, tvebakker, mysli, cornflakes, kager og andre søde sager skal man helt lade være med at give. Frugt kan man give i mindre mængder nu og da som godbidder.

Salt- & mineralsten gøre mere skade end gavn
Man behøver ikke give marsvin salt- eller mineralsten. Det gør mere skade end gavn med disse sten. Hvis dyret tygger for meget på dem, øges risikoen for urinsten og nyreskader.

Foderskift skal ske gradvist
Det er meget vigtigt at huske, at marsvin er yderst sarte over for alt for bratte foderskift! Hvis man vil skifte til et nyt foder, skal det gøres gradvist og med små mængder ad gangen. Hvis marsvinet for eksempel aldrig har fået mælkebøtter før, begynder man med at give et halvt blad, og hver dag øger man mængden en lille smule. Ved mindste tegn på diaré, appetitmangel eller forstoppelse skal man omgående holde op med at give den nye mad og gå til dyrlægen.

Kilde: Agria Dyreforsikring

Grønt og frugtliste

Grøntsager:

Artiskok, babyspinat, bladselleri, blomkålsblade (planten), græskar, gulerodstoppe (planten), knoldselleri, persillerod, peberrod, ruccola, sukkerærter, ærter, asparges, aubergine, agurk (mest vand, minimal næringsværdi), blomkål, broccoli, bønnespirer, champignons, fennikel, gulerødder (den gule del), hvidkål, icebergsalat, hovedsalat, kinakål, majs (hele planten er spiselig), rødkål, spidskål, spinat*, tomat**, radiser (hele planten)***

*OBS: Spinat indeholder en oxalsyre. Oxalsyre forhindrer kroppen i at optage jern og calcium. Spinat bør derfor IKKE gives til drægtige hunner, samt unger

**OBS: Kun modne tomater! Selve planten er giftig. Tomater indeholder megen væske, så bør kun gives som godbid.

***OBS: Kan være skrappe i smagen og tilvænning er nødvendigt. Det frarådes at give dem til drægtige, da der mindst er et tilfælde hvor en opdrætter mistede kuld efter drægtige hunner havde fået radise toppe.
·

Frugter:

Peberfrugt, pebersnack, squash, æble, pære, banan, blommer, appelsin (uden skræld), ananas, papaya, melon, kirsebær, hindbær, brumbær, jordbær, blåbær.

·

Fra Naturen:

Mælkebøtter (både plante og blomst), græs, ukrudt, friske krydderurter (eks. timian, rosmarin, mynte, persillerod, persille, koriander, dild, citronmelisse, brøndkarse, basilikum) indeholder mange vitaminer og næring, samt virker antibakteriel og tarmregulerende.

 

Må aldrig gives, er giftig eller meget usund:

Grøntsager: bønner, kartoffel, sød kartoffel, løg, porre, rabarber, sojabønner, purløg

Frugter: abrikos avokado, frugtkerner (indeholder blåsyre som kan være giftige),  hyldebær/hyldebær, mango  og blommer (stenfrugt, indeholder blåsyre), rabarber (indeholder meget oxalsyre, og bør ikke gives især ikke til drægtige), mandler, nektarin, fersken, kirsebær,

 

Alt gammel grønt og frugt med tegn på mug skal aldrig gives til marsvin!

Jeg anbefaler også at nærlæse grøntliste fra Von Fancy opdrættet;
Von Fancy Grøntliste

Sygdomme hos marsvin

Hvis dit marsvin er holdt op med at spise og drikke, er det afsted til dyrlægen. Se ikke tiden an, men kom afsted så snart du opdager det. Marsvin har et meget hurtigt stofskifte og det kan gå meget hurtig ned af bakke hvis ikke man kommer afsted til dyrlægen i god tid. Sørg for at finde en dyrlæge som har kompetencer i marsvin og hellere ringe til dyrlægen ( som ikke behøver at koste noget ) én gang for meget end én gang for lidt.

Tandfejl er desværre et udbredt problem hos marsvin, så man bør hver dag tjekke, at marsvinet spiser uden problemer, og at det ikke pludselig taber sig.

Vej det jævnligt. Vær ikke bekymret, hvis det har tabt sig 20-30 gram. Vægten kan godt svinge lidt, men hold øje med, at vægten går både op og ned, og ikke kun er nedadgående.

Hold øje med at kløerne ikke bliver for lange og krogede. De kan være kringlede at klippe selv, da der er blodårer i marsvinets negle og blodet kan strømme ved et forkert klip, så er du i tvivl, gå til en dyrehandler eller en dyrlæge, som gør det for et mindre beløb.

Blærebetændelse:

Blærebetændelse er en ret almindelig lidelse hos marsvin.
Symptomerne er som oftest, at marsvinet jamrer når det tisser – og til tider er der lidt blod i urinen. Nogle marsvin med blærebetændelse tisser meget ofte, og der kommer ikke mere end få dråber ud ad gangen. Et marsvin med blærebetændelse er ofte vådt i pelsen bagpå, og kan lugte lidt ”hengemt”.

Hvis du har mistanke om blærebetændelse, skal du hurtigt kontakte en dyrlæge, så marsvinet kan få antibiotika.Og evt. kan dyrlægen tage et røntgenbillede for at se, om der skulle være en blæresten.

Blæresten skal som regel opereres ud.

Lungebetændelse:

Hvis marsvinet ikke spiser og drikker, og sidder passivt med strittende pels, besværet vejrtrækning – evt. med rallende lyde, har det muligvis lungebetændelse, og skal hurtigst muligt i behandling med antibiotika. Det er uhyre vigtigt at holde marsvinet varmt.

Trommesyge:

Trommesyge er en luftudspiling af tarmsystemet – oftest i blindtarmen. Lidelsen kan opstå i forbindelse med foderskift, hvor der opstår en ubalance blandt tarmens bakterier. Luftproducerende bakterier kommer i overtal, hvorved tarmen udspiles af luft.
Det er vigtigt at marsvinet behandles hurtigt.

Man kan massere bugen forsigtigt. Herudover kan man give en smule madolie gennem munden. Olien virker skumdæmpende, og er med til at nedsætte lufttrykket i tarmen.
Hjælper dette ikke, er det en god idé at søge dyrlæge, som evt. kan forsøge at tappe luften ud af tarmen med en kanyle.

Knuder og bylder:

Marsvin kan få forskellige former for knuder og bylder. Og det er ikke dem alle, man behøver at gøre noget ved.
Den mest almindelige type er talgknuder, som er harmløse – med mindre de sidder et sted, hvor de generer dyret eller bliver voldsomt store, så det strammer i huden.

Hvis talgknuden er til gene for dyret, kan dyrlægen prikke hul på den, og presse talgen ud. Dog er der en risiko for, at den kommer tilbage efter et stykke tid. Talgknuder kan kendes på, at de er lidt bløde i det, og man kan flytte lidt på dem. Hvis knuden punkterer af sig selv, skal man presse talgen ud og rense såret med klorhexidin.

Hvis marsvinet har en hård knude, som ikke kan rokkes med, er det en god idé at kontakte dyrlægen hurtigt, da det kan være en kræftknude. I mange tilfælde kan knuden fjernes, og hvis kræften ikke har spredt sig, kan dyret få et godt liv efter operationen.

Bylder kan opstå i forbindelse med et sår – f. eks. et bidsår eller efter en operation.

Kontakt en dyrlæge og spørg, hvordan du skal forholde dig.

Sellnick (marsvineskab):

Marsvinet klør sig voldsomt meget, og ofte er huden rød og skællet. Efter et stykke tid vil der komme store, åbne sår.
Marsvinet kan dø, hvis det ikke kommer til en dyrlæge og bliver behandlet. Sellnickramte marsvin kan smitte andre marsvin.

Marsvin kan også få lus. Lusene er hvidgule, og ca. 1 mm lange. De kan ses med det blotte øje i kraftigt lys. Lus behandles med Frontline Vet spray, som kan købes hos dyrlægen – eller Stronghold. Sidstnævnte skulle være mere skånsomt for marsvinene end Frontline Vet., men det er endnu ikke alle dyrlæger, der har det.

Hømider kan marsvin også få. De er dog ganske harmløse, og generer ikke dyret. Så dem behøver man ikke at gøre noget ved. Hømider ligner perler på en snor. På lyse dyr ser de mørke ud, og på mørke dyr ser de lyse ud.

Bumblefoot:

Nogle marsvin får meget hævede trædepuder – og til tider er der sår på.
Det er ofte meget smertefuldt. Men desværre findes der ikke nogen egentlig behandling af lidelsen. Dog er det vigtigt at holde såret rent, og sørge for, at marsvinet går på et rent – og meget gerne blødt – underlag. F. eks. håndklæder.

C-vitaminmangel:

Marsvin kan ikke selv danne C-vitamin, men skal have det tilført dagligt via kosten.
Dette gives bedst gennem C-vitaminholdige grøntsager, som f. eks. persille og rød peber. C-vitamindråber i drikkevandet er ikke en god idé. Dels fordamper det hurtigt, og dels er der nogle marsvin, der ikke drikker ret meget vand, så man kan ikke være sikker på, at marsvinet er dækket ind.

Hvis marsvinet ikke er dækket ordentligt ind med C-vitamin, kan det blive alvorligt – og til tider dødeligt – sygt. Et af symptomerne kan være lammelse i bagkroppen, appetitløshed, vægttab og diarré.

Kontakt dyrlægen, og sørg for at marsvinet får ekstra meget C-vitamin.

Andre sygdomme:

Altid kontakte dyrlægen hvis du er i tvivl om noget.

Kilde: Frie marsvin

 

 

Det optimale bur

Jeg vil gerne slå et slag for at “des bedre plads dine marsvin har, des gladere og sundere marsvin får du”. Dette er blot min egen mening som skinner igennem og fungere godt i vores hjem.

Marsvin har dog et stort behov for at bevæge sig og har brug for meget plads. Jeg anbefaler ikke et mindre bur end 100 x 50 mm til 2 marsvin – og det er hvis de flere gange ugentligt også kommer i løbegård. Gerne 120 x 60 mm hvis der er tale om 2 hanmarsvin. Ingen tremmebure alene kan opfylde marsvins behov for adspredelse og motion. Man kan sætte flere tremmebure sammen, eller bygge selv. Der er masser af inspiration at finde omkring selvbyggede bure på f.eks. Facebook. Se evt facebook/marsvininfo – der er en masse søde mennesker som gerne besvarer spørgsmål og kan give gode råd.

Marsvin har også brug for plads for at kunne være i fred for burfællerne, når de ønsker det. Ved større bure er det også muligt at stimulere dine marsvin med spændende legetøj, broer og rør. Jo mere fantasifuld en indretning, jo bedre.

Marsvinene bør stå et sted, hvor de får dagslys. Dog ikke i direkte sol, da de meget let får hedeslag. Hedeslag kendetegnes ved at marsvinet ligger slapt i buret, og pelsen er fugtig. Marsvinet skal hurtigst muligt køles ned med lunkent vand. Ikke koldt! Kontakt straks dyrlægen.

Marsvin skal altid have adgang til et hus eller andet, de kan gemme sig i/under hvis de bliver bange eller blot vil slappe af i tryghed.

Mindst et gemmested pr. dyr, da marsvin sjældent bryder sig om at sidde helt op ad hinanden. Det ses normalt kun hvis der ikke er tilstrækkeligt med gemmesteder eller hvis marsvinene er utrygge, fryser eller er syge.

Om sommeren holder marsvin af at komme på græs i dagtimerne, selvfølgelig ikke i direkte sol, men med mulighed for skygge. Husk, at solen flytter sig! Lad dem gerne gå i et overdækket græsningsbur, da marsvin er byttedyr, og naturligt bange for alt hvad der kommer ovenfra. Derfor er det vigtigt, at de kan søge i skjul hvis de bliver utrygge.

Man bør jævnligt skifte strøelse i buret, så der ikke er vådt og beskidt hvor marsvinet opholder sig.

Uddrag fra: Frie marsvin
Avl af marsvin

Inden man kaster sig hovedkulds i at lave unger med sine marsvin bør man tænke på flere faktorer;

– Er mit hunmarsvin i sundhedsmæssig stand og har den rette alder?
– Har jeg råd til at betale evt dyrlægeregninger hvis der opstår komplikationer – også en evt fødselskomplikation en søndag aften?
– Har jeg plads til alle de unger – de vokser jo hurtigt og man kan sagtens få et kuld på en 4 – 5 unger!
– Har jeg mulighed for at sælge dem til ansvarsbevidste potentielle marsvine ejere?
– Har jeg plads til at mine hanunger og hununger kan adskilles efter 4 uger så jeg undgår de parrer sig?

Det er ikke bare sådan liiiige at få søde, nuttede marsvin unger og er man ansvars bevidst, så undersøger man alt om avl, drægtighed og sygdomme INDEN man sætter sit hunmarsvin til han. Der er desværre alt for mange marsvin unger der bliver enten bliver efterladt ensomt på et børneværelse når børnene bliver trætte af dem eller ender deres dage i en skov. Det er der jo ingen grund til.

Der findes en masse artikler og information om emnet men jeg anbefaler af man starter på www.marsvineinfo.dk. Der findes utrolig meget brugbart materiale og interessante artikler om dette emne og andre.