fbpx

Projekt “Terapidyr”

 

“Terapidyr” – hvad er nu det?

For år tilbage fandt det i den grad interessant, hvor hurtigt jeg faktisk afstressede, når jeg sad med min søns marsvin, hvorfor jeg begyndte at researche fænomenet ”Terapidyr”. Typisk er det hunde, heste og katte der forbindes  med “Terapidyr”, men i USA, Canada og Australien er de noget længere fremme i at benytte marsvin som registrerede terapidyr, så det satte jeg mig for at undersøge nærmere. Idéen med at få eget marsvin opdræt, hvor fokus, blandt andet, er at fremme de terapi mæssige egenskaber hos marsvin, kom for alvor til efter flere besøg hos et seriøst marsvin opdræt hvor dyrenes gode levevilkår i sig selv har en afslappende virkning. Som tænkt så nu udlevet.

I dag  – på den anden side af min kamp mod stress – er jeg heldigvis, i balance med mig selv igen. Om det skyldes marsvin, den kendsgerning at jeg er blevet de år ældre, eller om bekymringerne er blevet færre, er ganske uvis. Men én ting er jeg sikker på!…jeg vil ikke have klaret mig nær så godt igennem min egen personlige krise, hvis jeg ikke havde haft mine kære dyrebørn.  Så jeg er de små pelsklædte evigt taknemlig og det er netop de terapeutiske  egenskaber hos marsvin, jeg meget gerne vil udbrede.

Vidste du at:

Dit stress niveau falder ved at sidde med et marsvin i favnen?

Samarbejde med socialpædagog

Til foråret indleder jeg samarbejde med en socialpædagog, som til dagligt arbejder med unge som har indlæringsvanskeligheder. Med marsvinets ve og vel i fokus, ønsker vi sammen at søsætte et projekt, som kan belyse samspillet mellem marsvin og de unges udvikling ved brug af sansemotorik – altså ae/berøring af marsvinet. Vi forventer at have små “besøgs sessions” hver anden torsdag hvor pædagogen med et ungt menneske besøger Frodana´s Opdræt og bruge mit dertil indrettede mutterum. Målet er, at udvikle bedre kognitive evner hos de unge, samt bedre sproglige evner. Vores daglige dyrlæge fra Vorup Dyrehospital, Heidrun Møller vil ligeledes være en del af projektet.

Jeg har en forventning om, at dette projekt påbegyndes medio marts 2017 og slutter medio december 2017. Der vil løbende komme opdateringer omkring dette projekt, både i newsfeed her på siden og i Frodana´s Opdræt på Facebook. Du er meget velkommen til at følge dette spændende projekt og har du spørgsmål til projektet eller måske kender du en person, der ville have gavn af at komme på besøg i opdrættet. Måske ønsker du blot at høre mere omkring hele “Marsvin som terapidyr” vinklen, uanset så er du velkommen til at kontakte mig. Min mail er: carol.sannes@gmail.com. Jeg bevarer så hurtigt jeg kan.

Fremtids ønske

Jeg har en drøm om at etablere et nationalt netværk/samarbejde, hvor marsvinets terapeutiske egenskaber er i fokus. Jeg håber med tiden at kunne samarbejde med følgende instanser;

5

Inklusionslærer

5

Hospice

5

Humanitære organisationer

5

Special lærer

5

Specialskoler

5

Øvrige opdrættere af marsvin i DK og Norden

5

Pædagoger

5

Institutioner

5

Trygfonden

5

Plejehjem

5

Kommuner

Indtil videre er det en drøm, som lige så stille er ved at tage form – jeg kan dog ikke klare opgaven helt alene, så jeg er på udkig efter andre marsvin passionerede, som kan se det spændende i at skabe en ny og anderledes måde, at promovere de elskelige små pelsdyr, med det formål at hjælpe mennesker og skabe unikke bånd mellem folk og fæ.

Interesserede må meget gerne kontakte mig via mail eller Frodana´s Facebook side.

Dyr kan virke terapeutisk, men det er ikke altid terapi

Dyr kan, i kraft af deres tilstedeværelse, bidrage til at forbedre en tilstand eller en situation hos nogle mennesker. Tilstanden kan i princippet være alt fra almentilstanden til en diagnosticeret og behandlingskrævende tilstand. Således kan dyr være værdifulde sociale indslag i hverdagen, men de kan også være aktive samarbejdspartnere i regulær terapi. 


Hvis dyr bruges rekreativt, fx til hyggebesøg, kan man kalde det for dyreassisterede aktiviteter. Det er muligt, at der vil foregå noget, der er terapeutisk, altså at dyrene er med til at afhjælpe en given, udefineret tilstand. Kæledyr og besøgsdyr vil som sådan også kunne siges at være terapidyr, og de kan have en meget stærk effekt, men man kan ikke sige, at det er terapi, hvis de ikke indgår i et veldefineret behandlingsforløb.
Hvis et dyr bruges i defineret terapeutisk regi, kalder man det for dyreassisteret terapi. Her indgår (samværet med) dyret i et terapeutisk forløb, altså en behandling med et veldefineret mål. Modtageren har en diagnose, som skal afhjælpes og forløbet administreres af en uddannet fagperson. Der er ofte også en dedikeret fagperson/fører til terapidyret.

Dyr kan sandsynligvis virke terapeutisk, fordi de kan være med til at igangsætte nogle mekanismer, fysiologiske, sociologiske, psykologiske, som er behandlende/lindrende/formidlende. Det er muligt, at den fysiske kontakt stimulerer kroppen fysiologisk, så den er mere modtagelig overfor input fra omverdenen. Det kan også være, at dyrene giver adgang til glemte ressourcer og minder, og at kontakten dermed stimulerer tale, samtale og humør. Man kan sige, at dyrene i kraft af deres virkning på os, hvordan den så end er, kan give adgang til nogle ressourcer, til en følsomhed eller en modtagelighed, som er vigtig både generelt og – i særdeleshed – i et terapeutisk forløb.

kilde: Trygfonden