fbpx
Vælg en side

Vores salgsbetingelser

Fordele ved at købe af opdrætter eller formidler

Der er mange fordele ved at købe marsvin fra et opdræt som vores. Du kan være helt sikker på at netop dit/dine marsvin er vant til hænder, har haft en sund og kærlig opvækst med korrekt foder samt optimale burforhold. Endvidere får du en grundig pasningsvejledning af “den første tid med marsvin”. Alternativt findes der nogle rigtige dygtige marsvin formidlere rundt om i landet hvor der er lækre “genbrugs” marsvin som vil elske at komme til en ny og blivende familie. Jeg henviser gerne til den/ de nærmeste formidler i dit område hvis dette kunne have interesse.

Køb af “terapi” marsvin

Køber du marsvin med henblik på et terapeutisk formål, så tager vi en individuel snak forud for købet for at imødekomme jeres behov bedst muligt. Specielle ønsker kan tilgodeses så der tilsigtes en gensidig og optimal kemi. Der er desuden mulighed for gentagne besøg i vores opdræt. Har vi ikke et “terapi” marsvin til salg lige nu og her, så henviser jeg gerne til andre opdrættere/formidlere, jeg har et samarbejde med og disse vil så være behjælpelige med at finde marsvin til lige netop dig/jeres familie.

Stamtavle

Alle vores kuld bliver stambogsført i DMF – Dansk Marsvin Forening og stamtavle leveres som tilvalg ved køb af marsvin fra opdrættet.

 

Der er få, men vigtige regler vi ikke viger udenom;

  • DMF – Dansk Marsvin Forening anbefaler at ingen marsvin sælges før de er 4 uger gamle og vejer mindst 300 gram. Det følger vi til punkt og prikke.
  • Da marsvin er sociale dyr, sælger vi ikke marsvin til ene tilværelse.
  • Ingen Frodana marsvin vil blive solgt som foder.
  • Frodana´s marsvin sælges ikke til en tilværelse sammen med kaniner.

 

Købs gebyr

Ved køb af et marsvin opkræves halvdelen af købsbeløbet med det samme og anden halvdel når marsvinet hentes.
Kun under særlige omstændigheder kan et dyr reserveres uden forud betaling.

 

Betaling

Enten via Mobilepay, bankoverførsel eller kontant

 

Tilbagelevering af marsvin
Frodana sætter stort pris på at blive kontaktet i tilfælde at man ikke længere kan beholde sit marsvin – uanset årsag.

Læs også:

Inden du køber
Værd at vide