fbpx
Vælg en side

Lunkarya er en skøn race

 

Jeg har valgt at kaste min kærlighed på marsvin racen Lunkarya, dels pga deres unikke personlighed og dels pga deres fabelagtige pels og skønhed i sig selv. Idet jeg gerne vil arbejde med marsvin som “terapi” dyr ønskede jeg at finde en race som både var mild, nysgerrig, social, smuk og lækker at røre ved. En Lunkarya har alle de egenskaber og mere til. Lunkarya ER svære ikke at blive forelsket i og bør opleves på egen hånd. I skrivende stund har jeg 25 Lunkarya af begge køn.

 

Ny race

Lunkarya er en forholdsvis ny race der er resultat af en mutation. Racen opstod i midt/sidst 80érne i en dyrehandel drevet af 2 søstre, Monica og Annica ved Kungsholmen i Stockholm. Selve navnet Lunkarya er sammensat af søstrenes efternavn, “Lundqvist”, og ” Rya” der er svensk for får. Lunkarya marsvin har en tyk og tæt pelsstruktur hvor pelsgenet er dominant. Det er netop pelsen der adskiller Lunkarya fra andre langhårsracer med de kraftige korkprop skruede krøller og bølger. Lunkarya skal gerne have “pandehår” af en god længde og langt “kindskæg” der gerne skal være symmetrisk i begge sider hvis man ønsker at udstille sine Lunkarya.  Pelsen må ikke have midter skildning som så mange andre langshårs racer og Lunkarya har flade, brede ansigter og store, liggende ører samt de smukkeste store, klare øjne.

Man bliver klog af erfaring siges der – mit første Lunkarya kuld oplevede at miste pelsen på næsen og jeg var sikker på at der var tale om en særegen form for svamp. Dette er dog meget karakteristisk for Lunkarya – og andre langhårs marsvin at de netop mister næse pelsen for derefter ca. efter en uges tid vender pelsen tilbage igen 🙂

 

Daglig pelspleje

Jeg gør egentlig ikke andet end at “plukke” mine Lunkarya til daglig. Dvs at jeg holder pelsen fri for de værste spåner ved ganske enkelt at pille urenheder fra pelsen og tager et par gange om ugen og løfter pelsen fra bunden med en bredtandet kam hvor jeg arbejder fra bunden og ud. Dette bl.a. for at tilføre luft til huden og løsne op for evt. filtringer. Jeg klipper og trimmer mine Lunkarya en 2 – 3 gange årlig afhængig af vejret da den tykke pels kan blive noget så varmt for dem. Dog har jeg observeret at det ofte er de Lunkarya med kortere pels der er mere plaget af varmen end de med knap så meget trimning. Måske er der lighedstegn til hunde verdenen hvor det frarådes at klippe langhårede hunde da deres pels virker som omvendt isolation og rent faktisk er med til at nedkøle hunden?

Deres grove pels virker som udgangspunkt smudsafvisende. Jeg har valgt at, for at komme helt i bund samt rense den tunge pels, at bade mine Lunkarya 2 – 3 gange årligt med speciel shampoomod hømider først ( til de der trænger ) og en speciel shampoo – Spectrum One, til ruhårede hunde for at opnå en sundere hud og forbedre selve pels kvaliteten. Min erfaring siger, at Lunkarya skal ikke børstes igennem som andre langhårede – men at pelsen skal forblive “naturlig” med de lækre krøller de nu engang har. Fingrene igennem pelsen for at mærke efter filtring og det er det…skal de udstilles er det dog en hel anden snak  :).

Hos mine hanner holder jeg desuden pelsen tæt klippet omkring tissemanden da de lang hår ellers kan filtres ind i forhuden og være til gene for marsvinet.

 

Ægte Lunkarya og kæle Lunkarya

Da jeg startede med at opdrætte Lunkarya var det udelukkende med henblik på at lave såkaldt kæle Lunkarya hvor det primære formålet var, at arbejde med “terapi” marsvin. Nu hvor jeg har lært de små at kende og er kommet i kontakt med udenlanske opdrættere som arbejder med Lunkarya til daglig, er jeg blevet meget opsat på at føre og forædle den ægte Lunkarya race videre – også. For så vidt skal man afholde sig fra at parre en Lunkarya med andre langhårs racer for at bibeholde den kraftige Lunkarya pels. Man kan i yderste tilfælde parre en Lunkarya med en ægte Peruaner, men det tilrådes ikke for ofte da det typisk vil tage op til 4 – 5 generationer at få den kraftige Lunkarya pels igen og først da kan evt. afkom stambog føres som en ægte Lunkarya. Ønsker man en ægte Lunkarya er det da også en god idé at kigge nøje på stamtavlen – der må ikke fremstå andre racer iblandt.

Jeg siger “også” idet jeg af og til med fuld overlæg parrer Lunkarya med andre racer – ikke for at forædle eller føre racen videre, men for at lave de skønneste Lunkarya “terapi” kæledyr til personer som har behov for deres sociale egenskaber frem for pels kvalitet. Marsvin “magen” er i de tilfælde nøje udvalgt mht pelskvalitet så der undgås generende pels – så ind imellem vil man hos Frodana´s Opdræt kunne se en “krydsning” af én af mine Lunkarya og en anden af mine skønne marsvin. Mine kæle Lunkarya vil aldrig blive solgt som ægte Lunkarya og ej heller stambog føres som en ægte Lunkarya.

Se endvidere mine kuldplaner her

 

Udstilling

Ønsker man at udstille sin Lunkarya kan det være lidt af en videnskab med at klargøre marsvinet. Der er noget forskel på at klargøre juniordyr kontra seniordyr og jeg fortæller gerne om mine erfaringer og tilegnede vejledning. Blot sende mig en forespørgsel og jeg hjælper glædeligt på vej.

Man må gerne udstille klippede dyr i Danmark  ( DMF ), der er dog er standarder at følge ift længden mv. Jeg har udstillet dyr med fuld pels og også i klippet klasse.

Når man udstiller langhårs marsvin  – især i fuld pels, så kan det være en fordel at wrappe dyret op således at pelsen beskyttes mod almen slidtage. Jeg er først meget sent i mit udstiller forløb begyndt at snuse til det at wrappe, da jeg har været og er til dels stadig bekymret for om det enkelte dyr bryder sig om gå rundt med wraps i pelsen. Jeg må tilstå, at jeg er lettet over at se at disse wraps som jeg benytter hverken hiver eller er tungt for grisen. Men det er afgjort en vurderings sag for det enkelte dyr. Kan jeg mærke at marsvinet slet ikke bryder sig om at få wrappers i pelsen, så lader jeg hellere være.

 

Kontakt mig for mere info om Lunkarya

 – et kæle Lunkarya er et fantastisk marsvin med et mildt og kærligt væsen

 

Frodana´s Elvira vinder 2 x BISJ Junior
DMF udstilling i Ålborg 2017